Sakina, a part of Crystal Nails Denmark

Mit navn er Sakina Alison Semmler Juhl og jeg bor i Haderslev, Syddanmark, sammen med min mand Alexander og vores 3 børn. 

Jeg er uddannet lærer og arbejder til dagligt på en efterskole hvor jeg underviser i matematik, idræt og valgfaget Gelpolish Stylist. 

Den 27. november 2018 startede jeg på min negle uddannelse ved Stinna, som ejer Crystal Nails Denmark. Jeg startede på uddannelsen og husker tydeligt de dage jeg var hos Stinna. Citat Sakina:

”Mit mål er bare at kunne lave en simpel flot negl, og lægge en pæn gelpolish, alt andet fancy er ikke noget der siger mig så meget, og det med at male på neglen vil jeg heller ikke” 

Ha ha ha ha….. Som om! Der kom blod på tanden!!

Jeg kan ikke få nok. Jeg elsker alt ved negle. Opbygning af korte/lange shapes, en lækker manicure på naturneglen hvor huden bliver poleret og gjort smuk, og ikke mindst nailart. 

Ikke længe efter jeg var startet på min uddannelse kontaktede Stinna mig. Hun så noget i mig og ville gerne have mig, som en del af hendes team og blive educator. Det var det vildeste! 

Det var en drøm jeg ikke vidste jeg havde, men muligheden for at kombinere det jeg elsker ved lærerfaget, med alt indenfor negle, og blive educator. Det var stort og noget jeg ikke kunne sige nej til. 

Det betød at efter at have bestået eksamen ved Stinna skulle jeg rejse til Ungarn og blive trænet af de allerdygtigste. 

Ved Crystal Nails Denmark er den vigtigste egenskab, høj kvalitet og høj standard på undervisning. Man SKAL være uddannet educater for at kunne undervise ved Crystal Nails. 

Jo dygtigere man er, desto højere titel har man. Her er en lille beskrivelse af de forskellige titler og niveauet ved Crystal Nails:

International Educater: Bestået og må undervise i det land man hører ind under.

Internaional Master Educater: bestået på højt niveau og må undervise også i andre lande, som gæsteunderviser.

Absolute International Master Educater: er det højeste niveau og det betyder at man har fået master i alle kategorier.

Ens titel har man kun i 3 år, så skal man ned og tage sin eksamen igen. 

Jeg kæmper for at få en af de fede titler og venter på at corona, restriktioner og aflysninger lader mig rejse til Ungarn.

Jeg er så mega heldig og taknemmelig for at Stinna så noget i mig og at jeg idag er en del af det bedste team med nogle helt igennem fantastiske pige!

Tusinde tak fordi du læste med.

Kh. Sakina